Historie

Historien (Gengivet fra "trekanten" ved BVKs 60 års jubilæum i 2001)

Det hele startede egentlig tilbage i 1884. Her så de første betontagsten dagens lys på I.R. Jørgensens fabrik i Fåborg. I 1905 danner nogle jyske fabrikker en forening for fabrikanter af cementvarer, og her opstår første gang ønsket om at kunne mærke produkterne med et kvalitetsmærke. Foreningen indregistrerer allerede i 1906 et foreningsmærke (ikke trekanten) til mærkning af betonrør og betontagsten med et mindste cementindhold på henholdsvis 1:3 og 1:2½ eller bedre.

Både fabrikanterne og kunderne erkendte dog hurtigt, at et krav alene til "mindste cementindhold" ikke var tilstrækkeligt. Man anmodede Dansk Ingeniørforening om, at producenterne blev repræsenteret i det normudvalg for betonrør, som Ingeniørforeningen i 1912 overvejede at etablere.

Cementvareindustrien går ind i arbejdet

Cementvarefabrikanter fra hele landet samledes i 1917 og stiftede foreningen Dansk Cementvarindustri.Tre år senere udkom "Norm for betonrør" og i 1926 "Norm for cementvarer". Under arbejdet med disse normer udvikledes ønsket om et foreningsmærke og dermed et kvalitetsmærke for medlemmerne i Dansk Cementvareindustri. Samme år fik foreningen indregistreret trekanten, og der blev udarbejdet regler for en kontrolordning.

I foreningens blad "Cementindustrien" kunne i juni 1927 læses: Den Dag da de fremskridtsvenlige Cementvare-fabrikanter første Gang trykker dette Mærke ind i et Rør, eller hvad det nu er for et Stykke Cementvare, fast og uudsletteligt, begynder en ny Era, en ny Tidsregning indenfor Dansk Cementvareindustri. Fra den Dag af fremstilles nemlig Kvalitetsvarer med et synligt Kvalitetsmærke, der i sig selv er Garanti for, at Varen er som en virkelig god Cementvare bør være...."

Ordningen havde regler for at opnå ret til at benytte trekantmærket. Medlemmer, som ikke levede op til disse, kunne idømmes bøder til foreningens kasse og i grelle tilfælde blive udelukket. Ordningen fik en god start, men led ret hurtigt under, at det var branchen selv som administrerede den, og at der blev prøvet for få betonvarer. Den tiltagende kritik af især betonrørernes kvalitet, medførte at foreningen i 1937 henvendte sig til Dansk Ingeniørforening for at drøfte en mere officiel kontrolordning.

Ingeniørforeningen ønskede at inddrage kontrollen i den igangværende revision af normerne. Det ville branchen ikke vente på. Man henvendte sig istedet til Stads- og Havneingeniørforeningen, som var den dominerende kundegruppe. Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor (CTO) bragte parterne sammen og udarbejdede et forslag til en ny kontrolordning. Hovedlinierne blev vedtaget af de to parter den 1. maj 1939. Man måtte dog afvente de reviderede normer, før ordningen kunne tråde i kraft.

Betonvarekontrollens oprettelse

"Normer for betonvarer, Betonrør" blev godkendt som Dansk Standard DS 400 i marts 1941. Arbejdet med etableringen af kontrolordningen kunne herefter genoptages. Københavns Kommunes erfaringer med sin egen modtagekontrol siden 1926 blev indarbejdet i det oprindelige forslag og blev derefter godkendt af parterne i sommeren 1941. der blev derefter nedsat et fællesudvalg bestående af repræsentanter for CTO og de to foreninger, som udarbejdede vedtægter og kontrolregler for ordningen. Den 7. november 1941 blev reglerne underskrevet af Stads- og Havneingeniørforeningen og Landsforeningen Dansk Betonvare industri. Betonvarekontrollen var en realitet.

Der etableredes 7 prøvestationer rundt i landet, som Stads- og Havneingeniørforeningens medlemmer bemandede. I alt ca. 80 stads- og kommuneingeniører virkede i deres respektive områder som prøveudtagere på fabrikkerne. BVK oprettede et sekretariat med en sekretær og kontorpersonale til at varetage kontrolopgaverne. Styrelsen bestod af 1 repræsentant for Landbrugsministeriet, 2 repræsentanter for Stads- og Havneingeniørforeningen, 1 repræsentant for Københavns magistrat og 3 repræsentanter for Dansk Betonvare Industri (DBI) - dvs. 4 brugerrepræsentanter mod 3 producenter ved eventuelle afstemninger.

først i 1950 blev de komplette normer, DS 400, for betonvarer godkendt. Der var fra starten stor tilslutning til BVK. Således var der 220 medlemmer i 1947 og medlemstallet toppede i 1966 med 415 tilsluttede fabrikker. Siden er antallet faldet i takt med, at sekretariatet blev lagt ud til Teknologisk Institut, som fortsat stiller personale til rådighed for det styrende kontroludvalg.

Organisationen

Lederne af sekretariatet har været civilingeniør Viggo Styhr frem til 1969, ingeniør Erik Hofmann-Bang til 1976, akademiingeniør Mogens Skytte til 2000 og nu akademiingeniør Jack Anderson.

Formænd gennem tiderne har været stadsingeniør V.A. Westergaard, Gentofte frem til 1947, derefter  stadsingeniør A.T. Jørgensen, Helsingør til 1965, stadsingeniør J.A.C. Rastrup, Lyngby til 1967, efterfulgt af stadsingeniør Niels Fosdal, Rødovre til 1987, afdelingsingeniør Jørgen Carbel, København til 2000 og nu akademiingeniør Per R. Persson, Vejdirektoratet.

Kontroludvalget består i øjeblikket af civilingeniør Olav Bennike, Aalborg Kloak A/S (DANVA), Marianne Wibholm, Roskilde Kommune (KTC), Claus Erik Johnsen, Johnsens Brolægning (Brolæggerlauget), Kim Tang, landskabsarkitekt, (Danske Anlægsgartnere),  Tim Askjær, RBR A/S (Producenterne), Eva Brandt, Ikast Betonvarefabrik (Producenterne), Bo Midtgaard, Midtgaard A/S (Producenterne), Jens Birk, RC Beton (Producenterne), John Morten Mathiassen, Skagen Cementstøberi A/S (suppleant).